Tilbud

Plakat med Ægirs gilde

DKK249,00 DKK125,00

Plakaten er H50*B70 cm og passer således til en standard ramme.

OBS! Plakaten indgår også i den store plakatbog.

Skáldskaparmál, kap. 1
Ved Jesper Lauridsen

 
Der var en mand, der hed Ægir eller Hle. Han holdt til på den ø, der nu kaldes Hlesø (Læsø). Han var meget tryllekyndig. Han drog engang til Asgård, men aserne kendte til hans rejse på forhånd, og han blev modtaget godt — selv om en god del af det blev foranstaltet ved synsbedrag.

Om aftenen, da man skulle drikke, lod Odin sværd bære ind i hallen, og de var så blanke, at det lyste fra dem, og man behøvede ikke andet lys, så længe man sad ved drikken.

Så gik aserne til deres gilde, og tolv aser, der skulle være dommere, tog plads i højsæderne. Det var: Tor, Njord, Frej, Tyr, Heimdal, Brage, Vidar, Vale, Ull, Høner, Forsete og Loke.
ilsvarende asynjerne: Frigg, Freja, Gefion, Idun, Gerd, Sigyn, Fulla og Nanna.

Ægir fandt, at det var et storslået syn. Hele vægbeklædningen var dækket af smukke skjolde. Der var også stærk mjød, og der blev gået til drikkevarerne. Brage sad ved siden af Ægir, og de talte sammen over drikken. Brage fortalte Ægir om mange ting, der var sket blandt aserne.

Han begyndte sin fortælling med dengang de tre aser Odin, Loke og Høner drog hjemmefra: »De drog over fjelde og gennem ødeskove, men havde småt med mad. Da de kom ned i en dal, så de en flok okser, og de tog en okse og begyndte at koge den. Da de mener, at den skulle være mør, kigger de i gryden — men den var ikke mør. Og da de efter en tid på ny kigger i gryden, er oksen stadig ikke mør. Så snakker de om, hvad dette kunne skyldes.

Så hører de en stemme fra egetræet over dem. Den, der sad dér, sagde sig at være skyld i, at gryden ikke kom i kog. De kigger op, og dér sad en ørn — og den var ikke lille.

Da sagde ørnen: »Hvis I lader mig spise mig mæt af oksen, så skal jeg få gryden i kog.« Det gik de med til. Så svæver han ned fra træet og sætter sig på gryden og begynder straks på oksens to lår og begge bovene. Så blev Loke vred, og han greb en stor træstok og slog af alle kræfter og traf ørnens krop. Ørnen lettede ved slaget og fløj til vejrs. Da var stokken fæstnet ved ørnens ryg og Lokes hænder ved den modsatte ende af stokken.

Ørnen flyver så lavt, at Lokes fødder slår imod klipper og stenskred og træer, og han tror, at hans arme skal flås af skuldrene. Han råber og beder inderligt ørnen om fred, men ørnen siger, at Loke aldrig skal slippe fri, medmindre han sværger at skaffe Idun ud af Asgård med hendes æbler, og det lover Loke. Så slipper han fri og kommer tilbage til sine rejsefæller — og der er ikke for denne gang fortalt mere om deres rejse, før de kom hjem.

47 på lager

Kategori:

Yderligere information

Vægt 0.3 kg

Du kunne også være interesseret i...