Tilbud

Plakat med Balders død II

DKK249,00 DKK125,00

Plakaten er B50*H70 cm og passer således til en standard ramme.

OBS! Plakaten indgår også i den store plakatbog.

Da aserne kom til sig selv, tog Frigg til orde, og spurgte om der var nogen blandt aserne som vilde vinde hende til sin bedste ven for stedse ved at ride ned ad vejen til Hel og prøve om han kunne træffe Balder og byde Hel løsepenge for at slippe ham hjem til Asgård.

Da stod Odins søn Hermod op og bød sig frem til rejsen. Guderne tog Odins egen hest, Sleipner,og ledte den frem til Hermod, og han steg op og red bort. Men aserne tog Balders lig og bar det ned til stranden. Balder havde ejet et prægtigt skib, der hed Hringhorn, det vilde aserne sætte i vandet og rede til hans bålfærd der om bord; men de kunde ikke få skibet til at skride på rullestokkene. Da måtte de sende bud til jættehjem efter gygen Hyrrokin. Hun kom ridende på en ulv med en hugorm til tømme, og da hun sprang af hesten, kaldte Odin fire bersærker til for at vogte dyret, men de kunde ikke holde ulven, førend de slog benene fra den.

Hyrrokin gik frem til skibets forstavn og tog blot et ryk i den, da for det ud, så at der slog ild op af rullestokkene og hele jorden skjalv. Derover blev Tor så vred, at han hævede hammeren, og han havde slået hendes pande ind på stedet, om ikke alle aserne havde bedt for hende. Nu bar de Balders lig ud på skibet, og da hans hustru Nanna så det, brast hendes hjerte af sorg; de lagde hendes lig ved siden af hendes husbonds og tændte bålet. Imens stod Tor og viede det ved at svinge sin hammer over det, og som han stod der, løb en dværg, som hed Litr, ind mellem benene på ham; Tor ramte ham med foden, så at han fløj ind i ilden og brændte med. Til den bålfærd samledes en stor skare fra alle kanter. Odin var kommet med Frigg og valkyrjerne og sine ravne, Freyr var agende i sin kærre med galten som forspand, Heimdal red sin hest Guldtop, og Freyja kørte med sine katte. Også rimturser og bjergriser stod og så til. Balders hest blev ført op på bålet, sadlet og optømmet, og ovenpå lagde Odin sin egen ring, Draupner, den som hver niende nat drypper otte tunge ringe.

Hermod red ni nætter gennem dybe, skumle dale. Han kunde intet se i mørket, førend han kom til øen Gjød og red ud på Gjallarbroen, som er beslået med lysende guld. Der sad en mø som
hed Modgun, og vogtede broen. Hun spurgte rytteren: ”Hvad er dit navn og hvad er din æt? I går red fem fylker døde mænd over broen, men den gungrer mer under dig ene mand end under alle
dem; du har ikke heller hvide kinder som dødninge; hvorfor rider du ad vejen til Hel?” Hermod svarede: ”Jeg skal ride til Hel for at finde Balder; har du måske set Balder komme forbi?” Modgun sagde: ”Ja, Balder er redet over Gjallarbroen; vejen til Hel går nedad mod nord.” Så red Hermod, til han nåede Hels led; der steg han af og spændte buggjorden fast, satte sig derpå op og jog sporerne i hesten. Og den sprang over grinden, så at ikke en af hovene slog imod stavene.

Han red frem til salsdøren og steg af, og da han kom ind i hallen, så han sin broder sidde i højsædet. Der blev Hermod som gæst om natten, men om morgenen fortalte han Hel hvor stor en
sorg der var blandt aserne, og bad hende om hun vilde lade Balder fare med ham hjem. Hel svarede: ”Nu skal vi prøve om Balder er så elsket som man siger; hvis alt i verden, levende og dødt, vil græde over ham, da skal han vende hjem til aserne, men blive hos Hel, om nogen siger nej og ikke vil græde.” Da stod Hermod op, og Balder fulgte ham ud af hallen, og han gav ham ringen Draupner med til Odin som en mindegave; Nanna sendte et slør og desforuden andre gaver til Frigg og en fingerring til hendes terne Fulla.

Hermod red vejen tilbage, til han nåede Asgård, og der fortalte han alt hvad han havde hørt og set. Straks skikkede aserne sendemænd ud over alverden med den bøn til levende og døde, at de skulde græde Balder op fra Hel. Alle gjorde som aserne bad, mennesker og fæ, jord og sten, træ og malme, – det forstår alle som har set tingene græde, når de bringes fra frost ind i varme. Da sendebudene havde udrettet deres ærinde alle vegne og var på vejen hjem, traf de en gyge siddende i en hule. Hun sagde at hun hed Tøk, og de bad hende græde Balder op fra Hel. Men hun svarede: ”Tøk skal græde tørre tårer over Balders bålfærd, den gamles søn gjorde mig intet godt i live og ikke heller i døden; lad Hel vogte hvad hun har.”

50 på lager

Kategori:

Yderligere information

Vægt 0.3 kg

Du kunne også være interesseret i...