Tilbud

Plakat med Idun II

DKK249,00 DKK125,00

Plakaten er B50*H70 cm og passer således til en standard ramme.

OBS! Plakaten indgår også i den store plakatbog.

Njord, Skade og Iduns bortførelse 1

 
Historien om Iduns bortførelse er både smuk og sørgelig, for den rummer både drama og stor kærlighed – der til slut ikke kan finde hvile. Beretningen om Njord og Skades kærlighed der ikke kan forenes, er et af de mest gribende dramaer – og fortæller ud over et godt eventyr, en del om vikingetidens rollefodeling samt om tidens stramme love for ”Mandebod”

Aserne slår nemlig Skades far ihjel, og så skal hun godtgøres – her i form af en ægtemand. Sagaen, fortalt af Vilhem Grønbech, lyder således:

Engang drog de tre aser Odin, Høner og Loke hjemme fra Asgård og vankede viden om over fjælde og vidder, så at deres rejsekost slap op. De kom endelig ned i en dal mellem fjældene, og der gik en flok okser og græssede. De tog en okse og slagtede den, og de lavede gryder i jorden, tændte ild dernede og lod ilden hede nogle store stene; da stenene var blevet glødende og ilden var slukket, lagde de kødet på stenene og dækkede det til.

Efter at have ventet en god stund tænkte de, nu måtte kødet være kogt, men da de åbnede for kogehullet, så de at kødet endnu lå ganske råt på stenene. De ventede atter en rum stund og så på ny efter, men kødet var fremdeles som da de lagde det ned, og de talte indbyrdes om hvorledes dette kunde gå til. Da hørte de en røst oppe fra egen over deres hoveder, og røsten sagde: ”Det er mig som volder at kødet bliver mørt.” De så nu op efter hvor røsten kom fra, og de fik øje på en ørn, som sad på grenen; den var mægtig stor at se til.

Ørnen sagde, at om de vilde give ham alt det han kunde æde af braden, vilde kødet blive kogt, og det sagde guderne ja til. Han dalede ned fra egen og satte sig ved ovnen, og i første tag huggede han begge lår og begge bove i sig. Da blev Loke vred og snappede en lang gren op fra marken, svang den af alle kræfter og slog efter ørnen. Ørnen fløj op, da hugget ramte ham, og grenen hang fast i fjerene, men Loke kunde heller ikke få sine hænder løs fra grenen. Ørnen fløj så lavt hen over marken, at Lokes fødder tørnede mod stene og træer, og det var ham, som om hans arme blev slidt ud af skuldrene. Da begyndte han at bede for sig, men han fik det svar af ørnen, at han aldrig vilde komme løs, om han ikke lovede med sin ed, at han vilde lokke Idun ud fra Asgård med sine æbler i hånden. I sin vånde gik Loke ind på alt hvad ørnen forlangte, og dermed slap han fri og vendte tilbage til guderne.

Da den dag kom som Loke havde aftalt med ørnen, gik han til Idun og sagde at han havde fundet nogle æbler ude i skoven, som var kostelige at se til, og han bad hende følge ham derud og tage sine æbler med, for at de kunde se om de lignede dem der voksede i skoven. Idun anede intet ondt og gjorde som han bad om, og de fulgtes ad ind i en skov uden for Asgård. Der kom ørnen, og det var ingen anden end jætten Tjaze i ørneskikkelse. Han greb Idun og fløj bort med hende til Trymheim, hvor han havde sin gård.

Da Idun var borte, blev aserne ilde tilpas, og de begyndte snart at ældes og gråne i hovedet. De holdt nu råd og spurgte efter hvem der sidst havde set Idun, og det kom snart frem, at sidste gang nogen havde set hende, var da hun gik ud af Asgård sammen med Loke. Så tog de Loke og stillede ham i midten, og de truede ham med døden og det som var værre, og han blev så angst ved at høre deres trusler, at han lovede at han skulde rejse til Jættehjem og søge efter Idun, blot Freyja ville låne ham sin falkeham.

47 på lager

Kategori:

Yderligere information

Vægt 0.3 kg

Du kunne også være interesseret i...