Tilbud

Plakat med Idun

DKK249,00 DKK125,00

Plakaten er B50*H70 cm og passer således til en standard ramme.

OBS! Plakaten indgår også i den store plakatbog.

Njord, Skade og Iduns bortførelse 2

Freyja gav ham den til låns, og han fløj til Jættehjem og kom til Tjazes gård; der så han Idun, og hun var ene i huset, ti jætten var taget på søen for at fiske.

Loke forvandlede hende til en nød, så at hun kunde ligge i falkens kløer, og derefter fløj han hjemad det bedste han forstod. Da Tjaze kom hjem og så at Idun var borte, tog han til sin ørneham og fløj efter Loke. Det gik rask for ham, som det går når ørnevinger ror frem med et sus gennem luften, og Tjaze var endnu større end ørne plejer at være. Aserne stod og så falken komme flyvende med en nød i kloen og ørnen susende efter, og de gik hen og sankede en hob spåner sammen lige under gærdet.

Da nu falken var kommet ind over gærdet, slog den brat ned til jorden, og i det samme tændte aserne ild i spånerne. Ørnen slog ned på falken i det samme den dalede ned, men falken lod sig
falde så brat, at ørnen huggede til ved siden af, og den havde så hård en fart, at den ikke kunde stanse i flugten, og luerne fattede i vingerne, så at den styrtede til jorden. Aserne stod rede og dræbte jætten lige inden for Asgårdsleddet, og den dåd blev de meget berømmede for.

Tjaze havde en datter som hed Skade. Da hun hørte at aserne havde dræbt hendes fader, klædte hun sig i hjælm og brynje og drog til Asgård for at hævne sin fader. Aserne bød hende forlig og en stor bod, om hun vilde opgive sin harme, og Skade sagde at hun vilde lade sig formilde, om hun fik en af aserne til husbond og selv måtte vælge hvem hun vilde.

Aserne sagde ja dertil, men kun på det vilkår at hun skulde vælge mellem dem alle som hun havde lyst, men hun måtte ikke få andet at se end fødderne. Nu stillede de sig op og lagde et dække over ansigtet, og Skade gik omkring og så på dem, og hun så under en fod som syntes hende fuldkommen og sagde: ”Denne mand vælger jeg, jeg ved at Balder er lydefri fra isse til fodsål.” Da guderne drog klædet fra ansigtet, så hun at det var Njørd og ikke Balder hun havde valgt.

49 på lager

Kategori:

Yderligere information

Vægt 0.3 kg

Du kunne også være interesseret i...