Plakat med Odin, Vile & Ve

DKK 249,00

Plakaten er H50*B70 cm og passer således til en standard ramme.

OBS! Plakaten indgår også i den store plakatbog.

Verdens skabelse
Vilhelms Grønbech 1927

I urtidsdagene, før der endnu var nogen jord eller nogen himmel, ej heller noget hav som skyllede op om en kyst, lå der midt i verden et uhyre svælg, og det svælg kaldtes Ginnungagap. Mod nord stod  et kolde Niflheim, hvor grumme storme stred i mørket, og mod syd lyste det brændende Muspelheim så hedt og gloende, at ingen kunde færdes i det land uden de der havde hjemme i dets brand. Surt  hedder den som værger Muspelheim, og hans sværd er den hårde lue; det er ham som engang skal øde verden med ild og styrte guderne.

Men dengang da guderne endnu ikke var født, da bovnede isen i Ginnungagap. Ti ud af det mægtige svælg strømmede der rivende elve, og når de fossede ud i Niflheims drivtåge og slud, frøs de sammen og skred videre som tunge isbræer ligesom slagger der flyder ud af et bål; og de tåger der tungt lå og rugede over isen, stivnede til et koldt rimdække. Men fra Muspelheim slog den varme vind op mod  isen og stod stille og dirrede som på en lummer sommerdag. Under varmen smeltede rimlagene og dryppede ned som levende dråber, og dråberne tog menneskelig skikkelse. Således opstod den uhyre Ymer, alle rimtursers fader. Medens Ymer endnu lå slumrende, sprang sveden ud af ham over hele kroppen. Under hans venstre armhule voksede der en mand og en kvinde frem, hans højre fod avlede en søn med den venstre, og fra dem kom en rig yngel, så at verden snart blev opfyldt af grumme jætter. Der blev ved at rinde dråber fra rimlaget; af dråberne fødtes koen Audhumbla, og Ymer diede  koens yvere. Alt imens jætten diede, stod koen og slikkede på de salte stene i jøklen. Første dags aften groede en mands hår op af stenen, den næste dag blev det til en mands hoved, og den tredie dag sprang han helt frem og stod fri og frank på marken. Han var fager at se til, stor og stærk, og hans navn kaldtes Bure. Han formerede sig, og halvt fra ham, halvt fra tursernes slægt stammede de tre guder Odin, Vile og Ve.

Da guderne voksede og følte deres kræfter, slog de jætten Ymer ihjel, og blodet randt fra ham i så stride strømme ud over verden, at hans æt druknede i floden. Kun en af dem, Bergelmer, frelste sig selv og sin kvinde op på en kværn og blev således i livet. De to avlede en ny jætteslægt, og det er den som endnu huserer i verden. Men guderne tog Ymers lig og kastede det i Ginnungagap og skabte jorden af hans krop. Hans blod randt ud som hav og elve, hans kød blev til muld, hans knogler til fjælde, tænderne og benstumperne til sten og ur. Og guderne ledte vandene ud, til de flød i en ring rundt om  jorden, og således befæstede de den med det store hav. De løftede Ymers hovedskal op over jorden og gjorde deraf et himmeltag, og de satte en dværg som vogter ved hvert af dets fire hjørner, nord og øst og syd og vest; under himlen svæver Ymers hjærne, og derfor er skyerne så kolde og grumme som jættetanker. Men alle de gnister der føg ud fra Muspelheim og hvirvledes omkring, tog guderne og sendte op på himlen, så at de lyste over jorden. Og de bestemte baner for alle himmellegemer, så at de skrider frem det ene bag det andet, som dag følger dag og år følger år.

Således er det gået til at jorden ligger midt i det vildene hav. Yderst ved havets bred gav guderne bolig til jætterne. Men inde på jordens midte helligede de et land og omgærdede det med Ymers øjenvipper, og den indhegning kaldte de Midgård.

En dag gik de tre frem langs stranden, og de fandt to træstammer, som var drevet ind på kysten fra havet. Dem dannede de i menneskeskikkelse og gav dem blussende rødme i kinderne. Den ene skænkede dem åndedræt og liv, den anden snille og rørlighed i lemmerne, den tredie syn, hørelse og alle sanser. Og de klædte menneskene i kjortler og kaldte dem ved navn; Ask hed manden og Embla kvinden. De to avlede nu de slægter som endnu bor i Midgård.

49 på lager

Tilbuddet gælder ved køb af minimum 4 plakater. Bland som du ønsker.
Bland 4 plakater eller flere Tilbudspris pr. stk.
4 + DKK 124,75

Kategori:

Yderligere information

Vægt 0.3 kg

Du kunne også være interesseret i...